bObles

De Eneste To – Skråen 2011

D.E.T. spillede på Skråen i Aalborg onsdag den 20. April og det var en helt fantastisk oplevelse. Der er den fedeste lyd på Skråen og vi nød virkelig at være dernede. Vi var oppe hos min veninde for at spise, hvor de andre, vi var i alt 7 der skulle ned og se dem spille, også kom. Det var super hyggeligt at spise sammen og få et par kolde inden vi skulle afsted. Der var skod opvarmning og vi ventede med at gå ind til sidste øjeblik – der var så varmt derinde og med to gravide veninder måtte vi hellere blive så lang tid ude i den friske luft som muligt. Vi har efterhånden været til koncert på Skråen et par gange og det er uden tvivl ikke sidste! Jeg elsker det og stemningen er for fed. Der er ikke så mange mennesker og man står virkelig og hygger sig på en helt speciel måde.

Skriv en kommentar