Problemer med at holde hænderne varme?
Jeg er på mine gamle dage blevet noget af en frysepind!! Måske hænger det sammen med at i vores nye (må man godt stadig kalde det det, når man har boet her 1/2 år??) lejlighed er der ret så fodkoldt. Og når først fødderne er kolde, så er det ligesom om resten af kroppen ikke rigtig kan holde varmen. Vi er vant til at have skønne futsko, men de har måtte lade livet — mere om det en anden dag, grunden til de endte i skraldespanden er ikke for børn og sarte sjæle! Nå, men tilbage til den lille info jeg ville komme med – i Søstrene Grene kan man få de lækreste mini varmepuder til vanterne eller futskoene (hvis man har nogle!!). De skal bare knækkes og virke så som små varmepuder. De kan bruges igen og igen, når først de køler ned knækker man bare den lille metalsplit der er i dem og det bedste af det hele er at de kun koster 10,-! Det kan man lige overskue, så da vi i går var en tur inde i byen i så koldt noget vejr at jeg slet ikke kan huske jeg har frosset så meget, smuttede jeg ind forbi Søstrene Grene for at få varmen og lure, hvor jeg faldt over dem her. Der blev købt varmepuder til både kæresten og jeg. Og de var et kæmpe hit hos kæresten også! Så smut ind forbi, de er alle pengene (!!) værd.






Skriv en kommentar