bObles

Studietid er mangel på tid

Jeg troede jeg ville få en del tid, når jeg skulle til at læse – selvfølgelig ikke mere tid end jeg havde på barsel, men mere tid end dengang jeg arbejde.. Og det har jeg ikke! Jeg har simpelthen hele tiden noget der hænger over hovedet og så må jeg indrømme at det er bloggen der bliver fravalgt. Desværre! Jeg savner mit frirum herinde, for jeg har ikke engang, i flere uger efterhånden, haft tid til at kigge rundt på de mange andre skønne blogs jeg jo normalt dagligt følger.

Nu skal det være slut. Så jeg tager mig lige sammen igen og prioriterer min blog. På torsdag er der allerede gået 1 År siden jeg havde guldklumpen i armene for aller første gang og ligesom hverdagene bare forsvinder imellem hænderne, så er det her år smuttet lige forbi mig uden jeg har opdaget det. Hun er blevet en sej drillepind der dagligt smelter vores hjerter og selvom jeg ikke troede det var muligt, så elsker jeg hende mere og mere for hver eneste dag der går!

IMG_0592

Man kan jo ikke andet end være forelsket i hende her! Om få dage (læs: VI GLÆDER OS MEGET) starter hun i vuggestue og det er så godt for hende. I denne uge skal hun være i gæstepleje og af en eller anden årsag er hun så ked af at blive afleveret dernede. Normalt er det Martin der afleverer, men jeg har lovet at jeg gør det i morgen, da det virkelig er hårdt at gå fra en grædende lille pige og hente hende igen, hvor hun igen græder. Jeg håber humøret hos hende er bedre i morgen — ellers er jeg bange for jeg hiver hende med herhjem igen. Men jeg må være stærk!

Skriv en kommentar